Nicole Kidman lægger afstand til sine børn

Nicole Kidman udelod to af sine børn i sin takketale ved Golden Globe-uddelingen.

Nicole Kidman udelod to af sine børn i sin takketale ved Golden Globe-uddelingen.

Foto: All Over Press

 

Det er kutyme, at de vindende skuespillere ved prisuddelinger som Oscar-uddelingen og Golden Globe-prisshowet, der blev afviklet natten til mandag, takker gud og hver mand og kæledyr etc.

Derfor blev der også lagt mærke til Nicole Kidman, da den 50-årige skuespillerinde kom på scenen for at takke for sin Golden Globe for bedste kvindelige hovedrolle i en mini-serien 'Big Little Lies' fra HBO.

For, der var nogen, der ikke blev nævnt, da hun takkede for den store ære.

Hun takkede sine døtre, niårige Sunday Rose og syvårige Faith Margaret, som hun har med sin mand, countrysangeren Keith Urban. Hun takkede også ægtemanden og sin mor og endda sin søster.

Men to mennesker, der burde være tæt på Kidman, blev helt udeladt af talen.

Det var hendes voksne børn Connor (22) og Isabella (25), som hun adopterede i sit ægteskab med Tom Cruise.

Og det var årsag til nogen undren blandt seerne til Golden Globe-showet.


Tom Cruise og Nicole Kidman med Connor og Isabella i 1995. (Foto: All Over Press)

 

Connor og Isabella er idag voksne og fuldgyldige medlemmer af scientologykirken præcis som deres far, Tom Cruise, er det.

Og det kan være her, årsagen til de manglende familiære følelser ligger.

Kidman selv hoppede fra scientologykirken for mange år siden.

Nicole Kidman: - Jeg respekterer mine børns tro

Efter Nicole Kidman og Tom Cruises skilsmisse i 2001 blev børnene hos Tom Cruise og blev opfostret som scientologer.

Nicole Kidman var heller ikke med, da datteren Isabella blev gift i 2015, og der har længe været spekuleret i, om religionen har gjort ubodelig skade på familierelationerne.

Daily Mail har gennemgået en lang række af Nicole Kidmans tidligere offentlige taler, og slår fast, at hun aldrig med et ord nævner de to børn, hun adopterede sammen med Tom Cruise.

Kidman selv har tidligere nægtet at have problemer med, at børnene er scientologer. Og hun har betonet, at hun aldrig nogensinde kommer til at udtale sig om scientologykirken.

- Jeg har to børn, Isabella og Connor, som er scientologer. Jeg vælger at vise respekt for deres tro, sagde Nicole Kidman i et interview med Vogue i 2015.

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close