Hollywood9. december 2008

Nicole Kidman: Kogekone

Den åleslanke skuespiller laver julemad, mens hun sveder og skændes med de andre damer i familien
Den åleslanke Nicole Kidman er med i køkkenet, når den store julemiddag skal tilberedes
Den åleslanke Nicole Kidman er med i køkkenet, når den store julemiddag skal tilberedes
 Foto: All Over

Selv om man ikke skulle tro, at den radmagre skuespiller mæsker sig i tyk, brun sovs og risalamande, påstår hun, at hun kokkererer i stor stil, når julen skal fejres.

I år skal højtiden holdes i hendes og ægtemanden, Keith Urbans, hjemland Australien.

- Vi holder klassisk jul. Vi er en masse kvinder i familien, som alle laver mad. Vi sveder, mens vi laver mad i den kvælende hede, og der er en masse skænderier i køkkenet. Men det ender med, at der kommer et ordentligt måltid på bordet, fortæller hun.

Men hun siger dog ikke et kvæk om, hvor meget af den overdådige middag, hun sætter til livs.

I år holder hun julen sammen med sine tre børn, adoptivbørnene, som hun har sammen med Tom Cruise, og lille Sunday Rose, som hun har sammen med Urban. Til den store julefest kommer også hendes søster med sine børn, hendes mor og hele den store svigerfamilie.

Sponsoreret indhold