Hollywood12. juli 2008

Nicole Kidman: Flytter til London

Hele familien rykker med, når mor skal indspille film
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/kidman-til-london-jpg.jpg

Den nybagte mor har bedt sit filmselskab om at finde et hus til hende og den lille nye familie, når hun snart skal indspille en film i Englands hovedstad.

Hun skal tilbringe adskillige måneder i London, for at øve til sin nye film "Nine" og vil derfor have manden Keith Urban og deres lille nyfødte datter omkring sig.

Nicole blev allerede udskrevet fra hospitalet et døgn efter fødslen, hvilket tyder på, at hun fødte på den helt naturlige metode, til trods for, at skuespilleren er blevet 41 år. Et kejsersnit ville nemlig kræve flere dages indlæggelse.

Datterens navn

Nicoles far har fortalt den undrende presse, hvorfor hans barnebarn skal hedde Sunday (søndag). Navnet stammer fra den australske kunstner Sidney Nolans muse Sunday Reed.

- Hun var en dame, som fik ting til at ske i starten af det 20. århundrede. Jeg har læst lidt om hende og synes, det var et fint navn til en kvinde, så min kone og jeg nævnte det for Nic og Keith, fortæller Dr. Anthony Kidman.

Keiths bror bidraget med mellemnavnet Rose, for der er skam intet overladt til tilfældighederne.

- Det er en hyldest til vores afdøde bedstemor, og det er jeg stolt af. Det er simpelthen pragtfuldt, siger countrysangerens bror.

Sunday Rose skal døbes til september i Australien, og det bliver den samme præst, der viede forældrene, som får æren. Både mor og far kommer oprindeligt fra "down under".

Sponsoreret indhold