Hollywood7. februar 2017

Nicolas Cages søn flygter fra politiet

Anholdt bag rattet med spiritus i blodet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/weston-cage.jpg
 Foto: All Over Press)
Det er blot halvandet år siden, at Nicolas Cages søn, Weston, stod frem og fortalte, at han havde overvundet tidligere tiders misbrugsdæmoner. Men i lørdags faldt den 25-årige heavyrock-sanger så dybt, som man kan falde.
Og det endte med et voldsomt biluheld mod et træ og at politiet måtte anholde skuespillersønnen. Weston Cage og en ven var ude at køre sammen i Cages bil i Los Angeles, og de havde en mindre kollision med en anden bilist. Ville ikke tale med politiet Da de skulle udveksle informationer og forsikringsoplysninger blev Cage klar over, at politiet var alarmeret, og så tog fanden ved ham ifølge TMZ. Han sprang ind i bilen og pressede speederen i bund.
Men under sin flugt mistede han kontrollen over bilen og kørte hen over en græsplæne, inden han mejede flere postkasser og et vejskilt ned. Den farefulde færd stoppede først, da Weston Cage torpederede et træ. I sammenstødet med træet mistede hans bil et af hjulene.
Kort efter blev Weston anholdt for spritkørsel. Det er ikke første gang, Weston er på kant med loven. I 2011 blev han anholdt to gange efter ballade mellem ham og hans daværende hustru Nikki Williams. Derefter gik han på afvænning, men er tilsyneladende faldet af vandvognen igen. Weston Cage har spillet med i blandt andet ”Lord of war” og ”Rage”, hvor hans mere berømte far indtager hovedrollen.

Sponsoreret indhold