Hollywood21. december 2016

Netflix klar med verdensomspændende gameshow

Den populære streamingtjeneste har udviklet et nyt gameshow, der involverer hele verden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/netflix_logo_-_aop.jpg
 Foto: MEGA

Det startede som en streamingtjeneste, der gjorde det muligt at få sine yndlingsfilm og serier samlet på et sted. Senere begyndet Netflix selv at producere serier og film, hvor blandt andet dokumentarserien "Making af Murderer" har fået stor succes.

Nu vil streamingtjenesten endnu engang udvide deres egenproduktion. Denne gang er det dog en helt tredje genre, man har valgt at gå ind i.

Netflix vil nemlig lave et verdensomspændende gameshow.

Det skriver de i en pressemeddelse.

Gameshowet er udviklet i samarbejde med blandt andet Sylvester Stallone, og det får navnet "Ultimate Beastmaster".

Showet kommer til at blive produceret i seks forskellige lande rundt om i verden, nemlig USA, Brasilien, Tyskland, Sydkorea, Mexico og Japan. Her vil der i hvert land være værter, der er kendt fra sportens og underholdningens verden i hjemlandet.

I hvert showet, der kommer til at strække sig over ti programmer, skal to deltagere fra hvert land hver uge igennem ultimative fysiske udfordringer. Det vil føre til at der i hvert program vil blive kåret en vinder, som i finaleprogrammet skal kæmpe imod vinderne fra de andre programmer om at blive "ultimate beastmaster".

Det er meningen, at programmet skal sendes på samme tidspunkt i hele verden.

Programmet får premiere den 24. februar 2017.

Sponsoreret indhold