Hollywood7. juli 2015

NEJ TAK: Netflix afviser Mads Mikkelsen

Den danske Hollywood-stjerne har ikke formået at charme streaming-giganten Netflix tilstrækkeligt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hannibal_-_aop_web1.jpg
 Foto: All Over

Der bliver ikke mere "Hannibal" med Mads Mikkelsen i hovedrollen – det er sikkert og vist nu, efter både Netflix og Amazon har afvist at købe en sæson fire af den drabelige serie.

Producenten bag, Brian Fuller, havde ellers arbejdet hårdt på at få "Hannibal" tilbage på skærmen i kølvandet på, at serien blev sløjfet af NBC efter tre sæsoner.

Men hverken Netflix eller Amazon – der var de to selskaber, der var oplagte – har altså lyst til at køre serien videre. Det oplyser Brian Fuller på Twitter.

@MikeBarbre I'M SORRY TO REPORT @amazon AND @netflix HAVE PASSED ON #HANNIBAL S4 BUT WE'RE STILL INVESTIGATING POSSIBILITIES

— Bryan Fuller (@BryanFuller) July 6, 2015

(Oversat: - Jeg beklager at meddele, at Amazon og Netflix har afvist at købe "Hannibal" sæson 4, men vi undersøger stadig andre muligheder - Brian Fuller)

NBC valgte at trække stikket på serien, der ellers har fået gode anmeldelser, på grund af lave seertal, og efter tredje sæson afsnit 13 er det altså endegyldigt slut.

Selvom Brian Fuller skriver, at han stadig undersøger mulighederne, så har begge hovedroller - Mads Mikkelsen og Hugh Dancy - kontrakter, som nu er udløbet, og Brian Fuller selv har travlt med en ny serie kaldet ”American Gods.”

Men mon ikke Mads Mikkelsen nok skal klare sig?

Sponsoreret indhold