Hollywood9. september 2016

Hvor er hun smuk! Natalie Portman gravid igen

35-årige Natalie Portman kunne ikke skjule de lykkelige omstændigheder på den røde løber i Venedig
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.20135447.jpg
 Foto: All Over Press)
Dejlige Natalie Portman er gravid - igen! Sammen med sin mand, den 39-årige franske koreograf Benjamin Millepied, venter den Oscarbelønnede skuespiller sit andet barn.
Portman viste den voksende mave frem for første gang for offentligheden, da hun torsdag - i en smuk hvid kjole fra Valentino, gik på den røde løber ved filmfestivalen i Venedig.
Hun er i italien for at promovere sin nye film 'Planetarium', hvor hun spiller side om side med stjernefrøet Lily-Rose Depp, der er datter af Johnny Depp og Vanessa Paradis. Se stort galleri med dejlige, gravide Natalie Portman i Venedig herunder: (artiklen fortsætter under galleriet)

Natalie Portman 09092016

35-årige Natalie Portman er også lige nu aktuel som USA's tidligere førstedame Jacqueline Kennedy Onassis i den kommende biograffilm 'Jackie', der lige nu høster store bifald ved filmfestivalen i Venedig.
Millepied og Portman, der blev gift i 2012, er i forvejen forældre til deres femårige søn, Aleph. De mødte hinanden i 2009 under optagelserne til thrilleren 'Black Swan', der gav Natalie Portman en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle. Portman fik stjernestatus efter sin medvirken i Luc Bessons 'Leon', hvor hun spillede pigen Mathilda, der slår sig sammen med lejemorderen Leon, efter at korrupte kriminalbetjente har udryddet hele hendes familie. Når hun ikke optræder foran kameraerne, trækker hun sig helt tilbage til rollen som hustru og mor, sagde hun for nylig til New York Times. - Når jeg ikke arbejder, er jeg på det nærmeste kun sammen med min familie. Så er min dag fyldt med ritualer omkring skole, madlavning, legeaftaler og sengetider, siger Natalie Portman.
Forældrerollen har bibragt hende en ro, som hun kan bruge, når hun optager film. - At blive mor har gjort mig meget mere rolig i pressede arbejdssituationer. Jeg er blevet i stand til - selv under stort pres - at holde blodtrykket nede og tale med rolig stemme, og så løser tingene sig som regel, siger Natalie Portman.

Sponsoreret indhold