Hollywood1. marts 2007

NAOMI CAMPBELL: AFSLØRER COKE-MISBRUG

Den 36-årige supermodel fortæller om sit og veninden Kate Moss’ kokain-misbrug, og kalder til kamp mod bagmændene.
https://imgix.seoghoer.dk/media/90192a1125ba42cda55f8429e0c927af.jpg

I forbindelse med Britney Spears' nedtur og indlæggelse på afvænningsklinikken fortæller Naomi Campbell nu om sit eget kokain-misbrug, der begyndte, da hun var 24 år. Det skriver News of the World. Naomi Campbell var til en koncert i Europa, da hun første gang blev tilbudt kokain og tog imod det. - Det fik mig til at følge mig uovervindelig. Som om jeg kunne erobre hele verden. Jeg var super-selvsikker, men det hele var bedrag, fordi når du vågner op næste dag, er det hele væk, og du har det elendigt. Og jo flere stoffer du tager, desto flere vil du have. Og det er der, du bliver afhængig, siger Naomi Campbell, der røg til afvænning som 29-årig og stadig går til møder hos Anonyme Narkomaner hver eneste dag uanset hvor i verden, hun befinder sig. Naomi Campbell fortæller i samme interview, at det er hårdt for model-veninden Kate Moss, der også har et offentlig kendt kokain-misbrug.- Hun skader sig selv, og når det bliver afsløret, har hun hverken plads eller tid til at hjælpe sig selv, fordi alle holder øje med hende. Det er hårdt, forklarer hun ifølge News of the World.Og det ser ikke godt ud for den bette Moss. De seneste nyheder om hende er at narkoman-kæresten Pete Doherty netop er flytte ind i hendes London lejlighed med al sit junk.- Gå efter dealerne - ikke dem, der tager det. At tage stoffer har eksisteret altid, og alle ved det, siger Naomi og kalder til kamp mod narko-bagmændene.

Sponsoreret indhold