Hollywood 16. november 2007

MYLEENE KLASS: VERDENS LÆKRESTE KROP

Den britiske TV-stjerne indtager førstepladsen på listen over kvinder med den flotteste krop

Myleene Klass er klassisk pianist, men er nok mere kendt for et britisk reality-TV show. Og så har hun verdens lækreste krop. Det mener eksperter i sundhed og fysisk træning fra fitnessfirmaet Premier Training International, som har udvalgt de ti lækreste mande- og kvindekroppe blandt 1800 kendte fra hele verden.

Navne som George Clooney og Jude Law var blandt kandidaterne, men ingen af dem nåede op blandt listens ti flotteste.
På førstepladsen ligger skuespilleren Daniel Craig, hvis veltrænede krop, biografgængerne kunne nyde i den seneste James Bond film, "Casino Royale", hvor han gav den som sidste nye skud på bond-stammen. Resten af listen tæller navne som rugbystjernen Jonny Wilkinson, Brad Pitt, Hugh Grant, David Beckham, Orlando Bloom, Johnny Depp, Colin Firth og Sir Sean Connery ramte en 10. plads trods sine 77 år og overhalede dermed både George Clooney og Jude Law.

På kvindernes liste optræder Halle berry, Jessica Simpson, Madonna, Angelina Jolie, Uma Thurman, Jennifer Aniston, Jennifer Lopez, Sohia Loren og den engelske "Vild med dans" deltager Gabby Logan.

Sponsoreret indhold