Hollywood29. september 2015

MTV-stjerne død i ekstremsportsulykke

Tv-stjernen Erik Roner er død i en faldskærmsulykke
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/9.42-30207480.jpg
 AOP

Ekstremsportsstjernen Erik Roner, kendt fra MTV-programmet "Nitro Circus", døde mandag i en faldskærmsulykke ved Lake Tahoe i Californien. Det bekræfter nyhedsbureauet AP.

Den 39-årige tv-stjerne sprang i faldskærm sammen med en gruppe, som en del af åbningsceremonien ved en golfturnering i Squaw Valley. I faldskærmsopvisningen ramte Erik Roner et træ under landingen, og hans faldskærm blev viklet ind i grenene og hang så godt fast, at Roner blev hængende oppe i træet.

Tililende forsøgte at finde stiger til hjælpe ham ned fra træet, og de forsøgte sågar at stå på hinandens skuldre for at nå op til Roner, men uden held. Han blev erklæret død på stedet.

Ifølge Roy Tuscany, som var til stede, og som er en af Erik Roners gode venner, hang faldskærmen fast i træet, mens den 39-årige faldskærmsudspringer røg direkte ind i træet i mellem syv og ni meters højde.

- Der er ikke nogen anvisninger for, hvordan man redder en i sådan en situation. Der er ikke nogen manual. Det var helt forfærdeligt, siger Roy Tuscany og uddyber, hvordan de tilstedeværende bare kunne se til fra jorden men intet kunne stille op.

- Erik var en fantastisk person, som gjorde alt og alle omkring sig bedre, udtaler Travis Pastrana ifølge AP.

Travis Pastrana var ophavdsmand til MTV-programmet "Nitro Circus", som handlede om action og ekstremsport. Erik Roner medvirkede flere gange i showet.

Erik Roner efterlader sig en kone og to børn.

Sponsoreret indhold