Hollywood5. august 2011

Mr. Bean indlagt

Den elskede engelske skuespiller har været ude for en alvorlig bilulykke
Rowan Atkinson, manden bag figuren Mr. Bean, er kørt galt
Rowan Atkinson, manden bag figuren Mr. Bean, er kørt galt
 Foto: All Over

56-årige Rowan Atkinson, som er kendt og elsket for sin rolle som den særprægede Mr. Bean, ligger i øjeblikket på et hospital i England. Han har været involveret i en alvorlig bilulykke. Det skriver Ritzau.

Skuespilleren, som privat er en fartglad bilentusiast, kørte torsdag aften galt. Han mistede kontrollen med sin hurtige sportsvogn af mærket McLaren F1.

Sportsvognen kostede omkring 18 millioner kroner, da han købte den i 1994, men er formegentlig totalskadet nu efter den kolliderede med et vejtræ.

De foreløbige oplysninger lyder, at Rowan Atkinson slap med livet i behold, men har fået en skulderskade efter den voldsomme ulykke.


Sponsoreret indhold