Hollywood4. september 2007

MIT NARKO-HELVEDE

Naomi Campbell har for første gang fortalt alt om sit omfattende stofmisbrug
https://imgix.seoghoer.dk/media/sehoer/naominarko-jpg.jpg

Den 37-årige supermodel siger nu, at det var drabet på hendes ven, designeren Gianni Versace, der er skyld i hendes alkohol- og stofmisbrug.

Designeren blev i 1997 skudt, og det traumatiserede Naomi Campbell så voldsomt, at hun begyndte at tage stoffer.

- Det trykkede på min selvdestruktionsknap, forklarer supermodellen i den engelske avis The Sun.

- Jeg festede, lige når jeg ville - brændte mit lys i begge ender. Det tvang mig både spirituelt og følelsesmæssigt i knæ, bedyrer Naomi Campbell.

I samme åndedrag forholder hun sig for første gang til sit voldsomme temperament, som hun lægger til grund, da hun kastede sin mobiltelefon efter en af sine ansatte.

- Jeg har temperament som alle andre, undskylder supermodellen sig.

Men selv om man har nok så meget temperament, er det de færreste, som har været i retten for det. Supermodellen har netop udtjent den samfundstjeneste, som retten idømte hende for at udøve vold mod sine ansatte.

- Samfundstjenesten har tvunget mig til at blive voksen, bedyrer den 37-årige model nu - det bliver spændende at se, hvor længe det holder ...

Sponsoreret indhold