Hollywood29. april 2014

Mine børn reddede mit liv

Skuespilleren Kevin Bacon ville måske være endt som narkoman uden sin familie
Kevin Bacon mener selv, at familien har reddet ham
Kevin Bacon mener selv, at familien har reddet ham
 Foto: All Over



Det er altafgørende at have et liv ved siden af berømmelsen. Det har skuespiller Kevin Bacon lært på den hårde måde. Det skriver Female First.

- Du kan ende som narkoman eller dø, hvis du ikke har noget andet i dit liv ud over berømmelsen. Folk behandler dig kun venligt, fordi de har set dig på film, så du bliver nødt til at gøre noget aktivt for at undslippe den der besættelse af at være kendt, siger Kevin Bacon til magasinet og giver et råd med på vejen:

- Få dig et ordentligt liv. For mig er det med min familie, min kone og børn og en håndfuld tætte venner.

LÆS OGSÅ: John Travolta: Scientology reddede mit liv

Kevin Bacon, der sammen med sin kone Kyra Sedgwick har børnene Travis og Sosie, mener, at andre skuespillere ender i en nedadgående spiral, hvis deres liv uden for Hollywood ikke er tilfredsstillende.

- De, der bliver helt ødelagt af berømmelsen, har ikke noget at falde tilbage på, siger han.

LÆS OGSÅ: Kevin Bacon: Hollywood-livet er bizart

Skulle den 55-årige skuespiller give sit et råd til den han var som 18-årig, ville det være at tage det hele lidt mindre seriøst.

- Lad være med at bekymre dig så meget - det er spild af energi - og lad være med at blive selvhøjtidelig, lyder anbefalingen.

LÆS OGSÅ: Tidligere badboy Robbie Williams skal være far igen

Sponsoreret indhold