Miley Cyrus: Jeg er feminist

Miley Cyrus med kort hår. Nu er frisuren dog igen skiftet ud. Foto: AOP

Miley Cyrus med kort hår. Nu er frisuren dog igen skiftet ud. Foto: AOP

Foto: All Over



Hun har delt vandene med sit nye sexede image.

Men når sangerinden Miley Cyrus i denne måned indleder verdensturnéen "Bangerz Tour", så er det særligt pigerne, der har noget i vente.

Det fortæller sangerinden i et interview med avisen Toronto Sun.

Cyrus, som opfatter sig selv som feminist, vil nemlig gerne bringe netop den energi ind i koncertoplevelsen under sin turné.

- Jeg tror, der er noget særligt specielt for piger, som kommer og ser koncerten, siger hun og fortsætter:

- Jeg tror, det bliver et virkelig godt show, som finder sted på et virkelig vigtigt og stærkt øjeblik i mit liv, og det vil jeg gerne dele med andre mennesker, siger sangerinden.

Miley Cyrus: Viser bryster

Der har været forlydender om, at den 21-årige Cyrus har nedlagt et twerkingforbud over for sig selv. Og det er da også hendes evner som sangerinde, som hun vil have skal stå tilbage, når turnéen er ovre, siger hun.

- Jeg vil gerne have, at folk skal gå derfra og tænke: "Okay, hun gjorde nogle skøre ting, men i sidste ende handlede det om hendes stemme". Det vil jeg virkelig gerne fokusere på, siger Miley Cyrus, som dog ikke afviser, at der vil være rigeligt med gakkede indslag under hendes show.

- Jeg har helt klart nogle skøre rekvisitter med, siger hun.

Den verdensomspændende "Bangerz Tour" starter den 14. februar i Vancouver, Canada. Den 4. juni lægger Miley Cyrus og hendes følge vejen forbi København, hvor hun giver koncert i Forum.

Lily Allen bakker op om Miley Cyrus

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close