Miley Cyrus: Forholdet afsløret

Nick Jonas og Miley Cyrus er igen et par

Nick Jonas og Miley Cyrus er igen et par

Foto: All Over

16-årige Miley Cyrus og den jævnaldrende Nick Jonas fra det populære band Jonas Brothers har haft en pause i deres forhold, men nu er det kommet ud, at de to unge turtelduer igen har fundet sammen.

Det var ingen ringere end Nicks storebror Joe, som kom til at tale over sig på landsdækkende TV fredag aften, da brødrene lod sig interview i det populære program Larry King Live.

Den erfarne TV-journalist tog drengene med bukserne ned og vred snedigt ud af dem, at Miley Cyrus og Nick atter er kærester.

Larry King banede vejen til afsløringen ved at spørge til de populære brødres kærlighedsliv generelt, men fik hurtigt drejet den hen på Hannah Montana-stjernen.

TV-værten spurgte storebror Joe om hans kæreste, Camilla Belle, er mere kendt end Nick's.

- Jeg tror ikke, at nogen er så berømt som Miley Cyrus, fløj det ud af musikeren.

Og så var katten lukket ud af sækken i en sådan grad, at selv Nick begyndte at snakke om sin kendte kæreste.

- Det er dejligt at finde sammen med hende igen. I et lille stykke tid var vi ikke så tæt på hinanden, som vi er nu, afslørede den forelskede teenager.


Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close