Hollywood5. december 2017

Første gang i 17 år: Mila og Ashton sammen på den røde løber

De har ikke været sammen på en rød løber, siden de spillede sammen i "That 70's show" for 17 år siden, men søndag var de tilbage ved hinandens side
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.9255050y.jpg
 Foto: All Over

Det kan godt være, at Ashton Kutcher og Mila Kunis har været kærester i flere år og har to børn sammen, men de blander bestemt ikke arbejde og privatliv sammen.

Således har de ikke været sammen på den røde løber, siden de spillede over for hinanden i TV-serien "That 70's Show". Det var i forbindelse med en sæsonpremiere i 2000, at de var sammen på den røde løber sidst.

Altså lige indtil i søndags, hvor de atter stod ved siden af hinanden på en rød løber.

Her dukkede de op til Breakthrough Prize Awards, ofte omtalt som Oscar-uddelingen for forskning, på NASA Ames Research Center i Californien. Hvorfor parret, der har været kærester siden 2012, ikke har valgt at vise sig på den røde løber sammen før nu, vides ikke.

Parret har kendt hinanden siden 1998, da "That 70's Show" havde premiere. Dengang var Mila bare 15 år gammel, og det har da heller ikke været kærlighed ved første blik for parret.

Ashton Kutcher var nemlig frem til 2011 gift med skuespilleren Demi Moore. Og det var først da hans ægteskab til anden side var ryddet af vejen, at de to begyndte at få følelser for hinanden.

Men faktisk startede de ud som bollevenner. Det har Mila fortalt i et interview med Howard Stern.

Følelserne blev vakt til live ved en prisuddeling.

- Han stod med ryggen til. Da han vendte sig om, tænkte jeg ”Fuck, han er lækker”, fortalte en grinende Mila Kunis i interviewet. Derefter inviterede han hende hjem til hosewarming. De endte med at kysse, og hun overnattede til næste morgen. - Vi var meget åbne omkring vores følelser. Efter tre måneder kunne jeg ikke længere holde ud, at han gik ud med andre, har Kunis også fortalt. Parret har i dag børnene Wyatt Isabelle på tre og Dimitri på et år sammen. Du kan se, hvordan Mila Kunis og Ashton Kutcher bor, i galleriet herunder

Hjemme hos Ashton Kutcher og Mila Kunis

Sponsoreret indhold