Annonce
HollywoodI går (opd. I går)

Mickey Rourke raser efter indsamling: Fup og svindel!

Den 73-årige filmstjerne afviser enhver involvering i en GoFundMe-indsamling, der angiveligt skal redde ham fra at blive smidt ud af sit hjem. Det passer bare ikke, siger han nu
Mickey Rourke ses her sammen med en ukendt bekendt ved huset, som han erkender, at han er i fare for at miste. Men indsamlingen kender han intet til.
Mickey Rourke ses her sammen med en ukendt bekendt ved huset, som han erkender, at han er i fare for at miste. Men indsamlingen kender han intet til.
 Foto: Spot Bufr/Backgrid/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Kæmpe tv-drama - kendis smidt ud af program

Den amerikanske filmstjerne Mickey Rourke er rasende.

En indsamling til fordel for den aldrende skuespiller har de seneste dage skabt overskrifter verden over, men nu afviser han blankt at have bedt om hjælp.

I en video på Instagram gør han det imidlertid meget klart, at han intet kender til den.

Indsamlingen blev sat i gang af Liya-Joelle Jones, som hævder at være assistent for Rourkes manager.

Hun oprettede en GoFundMe-kampagne med målet om at samle 100.000 dollar eller over 600.000 kroner for at hjælpe den 73-årige stjerne med at betale sin husleje.

Ifølge Jones havde Rourke givet sin "fulde tilladelse".

Et vildt liv

Mickey Rourkes turbulente liv har været en rutsjebanetur, der begyndte med storhed på lærredet i 1980’erne, hvor han slog igennem med film som "Diner", "9 1/2 Weeks" og "Angel Heart".

I 1990’erne vendte han ryggen til Hollywood for at forfølge en boksekarriere. En beslutning, der efterlod ham med alvorlige ansigtsskader og et skrantende ry.

Først i 2005 begyndte han at vende tilbage til rampelyset med en rolle i "Sin City", men det var i 2008, han for alvor fik et comeback med "The Wrestler". Rollen som den fallerede bryder gav ham både en Golden Globe og en Oscar-nominering, men succesen blev kortvarig.

Men det afviser han nu på det kraftigste.

- Jeg aner ikke, hvad en GoFundMe var, selv hvis jeg havde en million år til at finde ud af det.

- Hvis jeg havde brug for penge, ville jeg ikke bede om nogen fucking velgørenhed. Jeg ville hellere stikke en pistol op i røven og trykke på aftrækkeren, siger han i videoen.

Annonce

Ifølge dokumenter fra retten modtog Rourke allerede den 18. december en formel påmindelse om at betale husleje. Hvis han ikke betalte de over 600.000 kroner inden for tre dage, skulle han forlade sin bolig i Los Angeles.

Der er tale om et lejet hus i spansk bungalow-stil fra 1926 med tre soveværelser og to badeværelser.

Rourke underskrev kontrakten i marts 2025 til en månedlig leje på 33.000 kroner, som senere blev hævet til næsten 45.000. Ifølge Jones er det denne stigning, der har presset Rourke ud i økonomiske problemer.

Ifølge ham selv skyldes gældsproblemerne blandt andet COVID, forfatterstrejken og to ejendomsspekulanter fra New York:

- Alt var fint i fem-seks år. Så købte to "scumbags" huset, og de nægtede at fikse noget.

- Der er mus og rotter, gulvet er råddent, ét badekar har ikke vand. To håndvaske har heller ikke vand.

- Jeg sagde: Jeg betaler ikke husleje, når det hele falder fra hinanden.

Annonce

I skrivende stund har indsamlingen nået målet, men fortsætter.

Men selv om pengene strømmer ind, tager Rourke nu skridt til at få stoppet det hele. Han oplyser, at han vil kontakte sin advokat for at få sagen undersøgt.

- Jeg ville aldrig bede fremmede eller fans om en øre. Det er ikke min stil. Spørg hvem som helst, der kender mig.

- Det er ydmygende. Det er virkelig fucking pinligt.

Liya-Joelle Jones har ikke kommenteret Rourkes udtalelser offentligt.

Ifølge hendes egen forklaring var hendes motivation udelukkende at hjælpe en ven, som hun mener befinder sig i en desperat situation.

Annonce

Sponsoreret indhold