Hollywood28. november 2001

MICK JAGGER: BILLIG BIMBO

Jeg går amok, hvis hende her også er yngre end mig! Sådan lød det fra Mick Jaggers 30-årige datter Jade, da farmand afslørede, at han igen havde fundet en ny kæreste. Og jo – selvfølgelig var rullestenens nye bekendtskab af den yngre slags. Og at hun oven i købet er kendt som en af Hollywoods slemme piger gør ikke historien dårligere. Tværtimod. Rolling Stones-forsangerens nye flamme hedder Amanda de Cadenet. Hun er 29 år gammel – 29 år yngre end Mick Jagger. Og bag sig trækker hun et spor af narko, sex og skandaler. Som 14-årig rendte engelske Amanda hjemmefra og fik arbejde som stripper i London.
https://imgix.seoghoer.dk/media/c7d5ecfef85743d0af3a8dec6d1815ff.jpg

To år senere smed hun det meste af tøjet i Playboy. Og som 19-årig scorede hun - i en rus af sprut og kokain - Duran Duran-bassisten John Taylor efter en koncert. De to blev senere gift, fik en lille datter - og gik fra hinanden tre år senere. Siden har Amanda både været arresteret, indlagt til afvænning - og haft affærer med flere af Hollywoods store kanoner, blandt andet Keanu Reeves. Det var også ham, der til sidst skaffede hende job som B-skuespiller. - Amanda har altid været sjov at være sammen med. Hun er vild, men hun er lige Micks type, siger venner af parret. Og det har de måske nok ret i. I hvert fald har Mick Jagger ikke selv ligget på den lade side, når det handler om både sprut og tilfældige kærester. Efter at være blevet skilt fra konen, Jerry Hall, har den evigt utro Jagger først fået barn med fotomodellen Luciana Morad - og siden haft læberne omkring hendes kollega, Sophie Dahl. Jaggers datter ér gået amok - men det har nu ikke fået farmand Mick til at lægge romancen med Amanda på is. Ellers kan han jo også bare forsøge at finde støtte hos nogle af sine andre børn. Dem har han i alt syv af - med fire forskellige kvinder.

Sponsoreret indhold