Hollywood11. februar 2009

Michelle Obama: I stjernernes fodspor

Hvad har USA’s nye førstedame til fælles med Kate Moss, Jennifer Aniston og Victoria Beckham?
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/michelle-obama-vogue2-jpg.jpg

Nicole Kidman, Britney Spears, Angelina Jolie og Michelle Obama. Nej, det klinger ikke helt. Det er, som om fru Obama bliver en mislyd imellem de funklende Hollywood-stjerner.

Men sådan er det ikke længere. Nu kan den amerikanske præsidentfrue nemlig skrive sig på listen over covergirls, som har fået tildelt den prestigefyldte plads på forsiden af modebibelen Vogue Magazine - en plads, der kun er topmodeller forundt.

Michelle Obama er dog ikke den første præsidentfrue, som får lov til at være model for en dag. Tidligere har Hillary Clinton nemlig optrådt som forsidepige i 1998.

Siden 1929 har det været kutyme, at præsidenternes bedre halvdel gav et interview til Vogue, men Michelle Obama er altså kun nummer 2 nogensinde, som har udseendet med sig til at rykke helt frem på forsiden.

Fremtiden for Michelle

Inde i bladet fortæller Michelle om sine planer om at være førstedame. Hun har tænkt sig at prioritere sine børn højt og i øvrigt optræde som hvilken som helst anden mor.

- Jeg vil forsøge at følge dem i skole hver dag - i hvert fald så ofte jeg kan. Jeg vil være engageret i mine børns skole. Jeg vil lære lærerne og de andre forældre at kende, udtaler hun.

Sponsoreret indhold