Hollywood25. juli 2015

Michael Jackson ville have Star Wars-rolle

Sangeren var kæmpe fan af filmserien og ville gerne være med.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mj_aop.jpg
 AOP

Michael Jackson er kendt som "kongen af pop", men hvis han selv havde kunne få lov at bestemme, ville han også have haft en central plads i kultserien Star Wars.

Og det var altså hverken rollen som helten Luke Skywalker eller hans sortklædte rival Darth Vader, som trak i den legendariske sanger.

Michael Jackson havde en drøm om at spille en af de allermest forhadte og udskældte karakterer i filmhistorien: det irriterende rumvæsen Jar Jar Binks. Det afslører Ahmed Best, som fik rollen som Jar Jar Binks, i et interview med Vice.

- Det har George (Lucas, red.) fortalt mig. Mig, Natalie Portman og Georges børn var til en Michael Jackson koncert på Wembley Arena. Vi kom med backstage og mødte Michael. Michael var der sammen med Lisa Marie Presley. George introducerede mig som "Jar Jar", og det syntes jeg godt nok var lidt mærkeligt. Michael svarede bare "Åh. okay". Jeg forstod ikke, hvad der foregik, fortæller den i dag 41-årige Star Wars-skuespiller.

[node:aller-related-content]

- Da Michael var kørt, gik vi alle sammen tilbage til efterfesten. Jeg står og får en drink med George, og så spørger jeg ham, hvorfor han introducerede mig som Jar Jar. Han svarer "Michael ville gerne spille den rolle, men han ville gøre det med proteser og makeup ligesom i "Thriller"-musikvideoen", siger Ahmed Best.

Og det forklarede instruktøren George Lucas, at han ikke syntes var den rigtige måde at gøre det på. Men Ahmed Best har en anden idé om, hvorfor Lucas ikke syntes, at kongen af pop var den rette til rollen.

- Mit gæt er, at stjernen Michael Jackson ville blive større end selve filmen, og det tror jeg ikke, han ville have, gætter "Jar Jar Binks"-stjernen.

Sponsoreret indhold