MICHAEL JACKSON: GIFT MED BARNEPIGEN

Flere amerikanske medier hævder nu, at Michael Jackson og hans børns nanny, 40-årige Grace Rwaramba har fået papir på hinanden i Las Vegas tidligere i år.
National Enquirer har efter sigende fået indsigt i nogle ejendomspapirer, hvor kongen af pop krydser sig selv af med civilstatus "gift".
- Grace er en af hans nærmeste, og hun har altid været ved hans side og har støttet ham gennem al modgangen, også da han blev tiltalt for overgreb mod børn i 2005, fortæller en kilde.
Jackson har tidligere været gift med Elvis' datter, Lisa Maria Presley, men ægteskabet varede kun i to år fra 1996-98.
Han har siden fået tre børn. To af dem født af hans anden kone, sygeplejersken Deborah Jeanne Rowe, som han blev skilt fra i 1999.
Det tredje barns mor er ikke kendt og skulle efter sigende være en ukendt rugemor.