Michael Bolton aflyser koncert: Svækket af hjernetumor

LÆS OGSÅ: Grammy-uddelingen 2025: Se alle billederne fra årets største musikfest
Michael Bolton har valgt at aflyse sin koncert i London til sommer.
Det meddeler sangfuglen ifølge flere internationale medier i et opslag på Instagram, hvor han samtidig forklarer, at beslutningen er truffet på grund af hans svage helbred.
Tilbage i 2023 blev han nemlig af en tumor i hjernen og måtte gennem akut operation, og det massive indgreb har altså stadig sit tag i den 71-årige musiker.
- I ved alle, hvor meget jeg havde set frem til dette show, men jeg er stadig ved at komme mig efter operationen, skriver han ifølge The Sun og fortsætter:
- Tak for al jeres kærlighed og positive energi det seneste år. Jeg er så taknemmelig for at have de mest støttende fans i verden.
Der er således ikke en ny dato for koncerten i kalenderen, og musikeren forsikrer, at billetterne automatisk vil blive refunderet.
De fleste kender nok Michael Bolton for gigahittene "When a Man Loves a Woman" og "How Am I Aupossed to Live Without You", mens andre måske associerer ham med soundtracket fra Disney-filmen "Herkules", hvor han synger "Go the Distance".