Hollywood5. juni 2012

Metallica: Lavvande i kassen

Det er hårdt arbejde at tjene penge som rockstjerne, afslører bandet
Det er hårdt arbejde for Kirk Hammett, Lars Ulrich, James Hetfield og Robert Trujillo at tjene penge.
Det er hårdt arbejde for Kirk Hammett, Lars Ulrich, James Hetfield og Robert Trujillo at tjene penge.
 Foto: All Over

Det er ikke nødvendligvis fest, farver og det rene luksus at være rockstjerne - i hvert fald ikke for de fire hårdkogte metalrockere i Metallica.

Tidligere kunne drengene leve af pengene fra deres albumudgivelser i et par år efter hver plade.

Men sådan er livet ikke længere, og derfor må bandet hele tiden ud at spille koncerter. Det fortæller guitatisten Kirk Hammett i følge jv.dk i et interview med musikmagasinet Rolling Stone.

Læs også: Lars Ulrich: Dumper Metallica

- Den gamle cyklus med at holde to års pause eksisterer ikke mere. Sådan kunne vi gøre, dengang vi hele tiden fik royalties ind. Nu fungerer det sådan, at man udsender et album, og en gang imellem får man så en sjat penge, men det er ikke, som det var engang med checks hver tredje måned, siger han.

Læs også: Metallica: Udlover kæmpedusør på forsvunden fan

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. For måske er det hårdt arbejde for de fire musikere, der alle er sidst i 40'erne, men for alle os andre betyder det mange flere muligheder for at opleve Metallica live.

For eksempel i morgen, onsdag, hvor bandet spiller i Horsens ved Fænglset.


Sponsoreret indhold