Vildt kaos i USA: Men nu er Clinton officielt kandidat

Hillary Clinton med sin vicepræsidentkandidat, Tim Kaine (D).

Hillary Clinton med sin vicepræsidentkandidat, Tim Kaine (D).

Foto: All Over Press

LOS ANGELES/SE & HØR: Så er det officielt.

Hillary Clinton blev sent tirsdag nat dansk tid demokraternes kandidat til præsidentvalget til november. Dermed bliver hun den første kvinde nogensinde, som er et af de to store partiers kandidat til verdens mest magtfulde embede.

Men hvis man syntes, at var stor dramatik under republikanernes kåring af Donald Trump i sidste uge, så var det vand i forhold til nomineringen af Clinton. I dagene op til nomineringen kom det nemlig frem, at russerne havde en finger med i spillet i en kæmpe lækage af demokraternes fortrolige papirer. Det betød blandt andet, at pinlige e-mails kom frem - og det viste sig, at toppen i partiet aktiv forsøgte at bremse Hillarys konkurrent, Bernie Sanders, ved at drive en virkelig beskidt kampagn.

Russerne hjalp med lækagen, fordi mange mener, at præsident Putin gerne vil se Donald Trump vinde valget. Og den plan ser ud til at lykkedes. I hvert fald fører Trump nu over Hillary i samtlige såkaldte sving-stater. Ikke med meget, 42 pct. mod 41 pct. - men for kort tid siden førte Clinton stort. Der er stadig fire måneder til valget.

Demokraternes konvent endte sent tirsdag i Philadelphia med en smuk tale fra tidligere præsident Bill Clinton. Her fortalte han historien om sit første møde med Hillary.

- Hillary åbnede mine øjne for en hel ny verden, sagde Bill om sin kone, Hillary.

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close