Hollywood9. marts 2018

Melrose Place-stjerne:- Jeg har ikke givet 16-årig blowjob

Melrose Place-stjernen Jamie Luner føler sig afpresset i blowjob-sag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/melrose-place-jamie-luner-top-09032018-ny.jpg
 Foto: All Over Press

Melrose Place-stjernen Jamie Luner er blevet anklaget for at have udført oralsex på en mindreårig dreng.

Forseelsen skal angiveligt være sket tilbage i 1998, men er først blevet anmeldt nu, hvor diverse mange år gamle sexovergreb ser dagens lys i forbindelse med "MeeTo-kampagnen.

Men nu svarer 46-årige Luner igen på anklagerne.

- Det er vores opfattelse, at dette er et åbenbart forsøg på afpresning, siger Jamie Luners manager til People.

Det angivelige offer for blowjobbet, Anthony Oliver, fortæller til TMZ, at han mere eller mindre blev udsat for en drug-rape, da han var 16 år.

Her var han gæst ved en fest hos Jamie Luners bror og blev budt på både alkohol og stoffer.

Og Anthony Oliver var en høflig gæst og sagde ikke nej til diverse stimulanser.

Han har fortalt, at den dengang 26-årige Jamie Luner tog ham med ud på et badeværelse og gav ham et blowjob. Overgrebet skal være blevet filmet af en tredje person.

Anthony Oliver har nu - 20 år efter - valgt at politianmelde hændelsen.

Han går i terapi på grund af alkoholisme og besluttede i samråd med sin terapeut at gå til politiet.

- Jeg var ikke ved mine sansers fulde brug, da hun forgreb sig på mig, siger Oliver til TMZ.

Grunde til, at han først anmelder overgrebet nu er, at hans mor var lokalpolitiker i 1990'erne. Da han i sin tid fortalte sin familie om overgrebet valgte de at lægge låg på for at undgå negativ presseomtale.

Jamie Luner afviser totalt at have givet den unge mand et blowjob.

– Anklagerne er fuldstændig grundløse, og det er meget tydeligt, at der er tale om et forsøg på afpresning, siger Jamie Luners manager.

Jamie Luner er mest kendt for sin rolle som Lexi Sterling i 1990'er-serien 'Melrose Place'. Hun har også medvirket i TV-serier som 'Two and a Half Men', 'True Blood' og 'Better Call Saul'.

Sponsoreret indhold