Hollywood25. april 2018

Akavet video: Melania gider ikke holde Donald Trump i hånden

Præsidentens hustru viser endnu engang, at hun ikke er meget for at flette fingre med sin mand
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.09084974.jpg
 Foto: All Over Press

Nok er han verdens mest magtfulde mand, men det betyder ikke, at Donald Trump, 71, uden videre kan få sin vilje, når det kommer til ægtefællen Melania Trump, 47.

Et klip, hvor USA's præsident forsøger at tage sin kones hånd, men hun afviser ham, er gået viralt og bliver ivrigt diskuteret på Twitter.

Artiklen fortsætter under klippet.

Præsidentparret tog tirsdag mod den franske præsident Macron og hans hustru i Det Hvide Hus, og her sneg Trump sig til at flette fingre med sin Melania, som han har været gift med siden 2005.

Problemet var bare, at den tidligere model ikke var meget for at holde i hånd med sin mand.

I klippet, der er gået viralt, ser Trump forsigtigt lægge ud med at snige en lillefinger hen til hendes hånd, men hun tager ikke mod den.

Efterfølgende prøver Trump mere ihærdigt at tage fat i sin kones hånd, men Melania gengælder ikke den kærlig gestus.

Melanias ansigtsudtryk ligner ikke en, der har lyst til at holde hånd med sin mand, men til sidst indvilliger hun, og Trump ser ud til at være meget tilfreds med at have vundet "kampen".

Artiklen fortsætter under klippet.

Twitter er selvfølgelig færdige af grin over den akavede episode mellem det amerikanske præsidentpar.

- Trumps forsøg på at holde Melania i hånden er ALT, skriver en bruger.

- Stakkels Melania, det så ud som om, hun prøvede at holde tårerne tilbage under sin hat, da hun holdt Trump i hånden, konstaterer en anden på Twitter.

Sponsoreret indhold