Hollywood11. november 2008

Mel B: Gift igen

Den tidligere Spice Girl og hendes mand Stephen Belafonte fornyede deres ægteskabsløfter med en stor fest i weekenden
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/melbgiftigen1-jpg.jpg
 Foto: All Over

Der blev ikke sparret på noget, da Melanie Brown og Stephen Belafonte i weekenden fornyede deres ægteskab med en ny ceremoni.

Parret fløj deres nærmeste venner og familie til Egypten til byen Hurghada for at se det lykkelige par sige ja til hinanden endnu en gang.

Da de giftede sig sidste år var det ved et meget hemmeligt og intimt Las Vegas bryllup.

Til gengæld fik vennerne og familien ikke blot en, men to ekstravagante bryllupsfester i Egypten, hvor den tidligere Spice Girl har et kæmpe stort hus.

Mel B's tidligere kolleger Victoria Beckham, Geri Halliwell, Emma Bunton og den højgravide Melanie C var dog ikke inviteret.

- Vi gør det mest for børnenes skyld og vi ville kun have de ti tætteste personer i vores liv med, forklarer bruden.

Sponsoreret indhold