Hollywood6. juli 2007

MEGET MERE SEX

Skuespillerne fra den populære serie er endelig blevet enige, så nu er ”Sex and the City”-filmen langt om længe på trapperne
https://imgix.seoghoer.dk/media/sehoer/sexfilmgrin-jpg.jpg

Sarah Jessica Parker og hendes singleveninder kan godt begynde at spænde deres Manolo Blahniks-sko og mikse cosmopolitan-drinksene, for nu ser det ud til, at den længe ventede film om de fire storbypiger endelig bliver til noget.

Lige siden det sidste afsnit af den populærere TV-serie rullede over skærmen i 2004, har der været planlagt en biograffilm, hvor de fire skuespillere Sarah Jessica Parker (Carrie), Cynthia Nixon (Miranda), Kristin Davies (Charlotte) og Kim Cattrall (Samantha) atter forenes.

Filmen er imidlertid blevet forsinket af flere grunde. Først gad Sarah Jessica Parker overhovedet ikke lave en film, fordi hun var kørt træt i serien og den uligevægtige "Carrie", men hun gav sig dog efter et par måneder.

Så var der bare det lille problem, at Kim Cattrall pludselig forlangte at få lige så meget i løn som Sarah Jessica Parker. Samtidig ville hun have mere indflydelse på manuskriptet.

Om Kim Cattralls krav er blevet opfyldt, melder historien ikke noget om, men optagelserne til filmen starter i hvert fald i efteråret. Man regner med, at filmen får premiere i løbet af 2008.

Sponsoreret indhold