Hollywood13. juni 2014

Megan Fox vil imponere sine sønner

Den labre skuespillerinde håber på, at ungerne vil blære sig med hende
Megan Fox arbejder ikke synderligt meget, men tjener godt.
Megan Fox arbejder ikke synderligt meget, men tjener godt.
 Foto: All Over



Det er ret sandsynligt, at de ikke forstår så meget af hendes nyeste film. Men det gør intet, for det er på den lange bane, at hun gerne vil være verdens sejeste mor.

Sådan beskriver den amerikanske skuespillerinde Megan Fox sin medvirken i den kommende filmatisering af tegneserieskildpadderne fra Teenage Mutant Ninja Turtles.

For mens de fleste, der var af nogenlunde ung alder i 1990'erne, husker skildpadderne med glæde, så ser det anderledes ud, når man i dag er en lille dreng på halvandet år.

LÆS OGSÅ: Megan Fox gravid igen

- Jeg ville gerne medvirke i den her film, fordi jeg selvfølgelig var fan som barn, men også fordi jeg forudser, at mine sønner vil være sådan: "Min mor er April O'Neil!", siger hun til Access Hollywood.

28-årige Fox har dog ikke alt for høje forventninger til sine to sønner Noah og Bodhi på henholdsvis 20 og tre måneder. For selv verdens mest sexede mor er stadig bare éns mor og dermed automatisk usej.

LÆS OGSÅ: Megan Fox har født

- Men jeg håber, at de måske som 25-årige vil kigge tilbage og tænke: 'Det var ret sejt', for hvis min far havde været med i Point Break (klassisk surferfilm med Keanu Reeves i hovedrollen, red.) havde jeg tænkt, at det var helt utroligt, forklarer hun.

Skuespillerinden afslører samtidig, at den rappe skildpadde Michelangelo var hendes første flygtige forelskelse.

De to sønner har hun med ægtemanden Brian Austin Green, som spillede David Silver i tv-serien Beverly Hills 90210.

LÆS OGSÅ: Megan Fox vil helst kysse piger

Sponsoreret indhold