Hollywood 3. marts 2015

Medie: Soulshock afhørt af politiet

Soulshocks kone faldt ud på terrassen
Af af
Soulshocks kone faldt ud på terrassen
Soulshocks kone faldt ud på terrassen
Foto: Jesper Sunesen



I weekenden mistede den danske musikproducer Carsten 'Soulshock' Schack sin kone Charmayne "Maxee" Maxwell i en tragisk ulykke i parrets hjem i West Hollywood, Californien.

Og nu beretter det amerikanske medie TMZ, at Soulshock er blevet afhørt af det amerikanske LAPD (politiet i Los Angeles, red.).

Politiet ankom til parrets hjem i West Hollywood, efter at Soulshock havde slået alarm. Politiet fandt intet mistænkeligt i forbindelse med Maxees dødsfald, og politiet afhørte både Soulshock og andre medlemmer af familien for at få klarhed over, hvad der kunne være sket.

LÆS OGSÅ: Soulshock: Ord kan ikke beskrive, hvor ødelagte vi er

Politiet arbejder ud fra en teori om, at det var en tragisk - og nærmest utænkelig - ulykke, der fredag aften tog livet af den 46-årige Maxee.

Soulshocks kone mistede fodfæstet i parrets hjem, hvorefter hun faldt ud af terrassedøren og knaldede baghovedet i jorden. Faldet har formentlig fået hende til at miste bevidstheden, men ulykkeligvis faldt Maxee med et vinglas i hånden, som blev smadret og lavede to dybe flænger i hendes nakke. Det var blodtabet på grund af disse flænger, der tog livet af hende.

Maxee var alene hjemme med parrets 10-årige søn fredag aften. Sønnen var dog gået i seng, da han skulle tidligt op og til et fodboldstævne næste dag. Det var derfor Soulshock, der fandt sin kone stærkt blødende på gulvet. Han ringede straks efter en ambulance, mens hendes liv stod ikke til at redde.

LÆS OGSÅ: Ufattelig tragedie: Soulshocks kone død

Mandag, to dage efter den tragiske ulykke, udtalte Soulshock sig for første gang.

Det skete i en udtalelse, som bt.dk har fået via danskerens manager i Los Angeles.

- Ord kan slet ikke udtrykke, hvor ødelagte vi er efter det tragiske tab af vores elskede Maxee, skriver Soulshock ifølge bt.dk.

- Som helhjertet mor og hustru dannede hun centrum i vores verden. Vi savner hende forfærdeligt. Og vi vil gerne sige tak til alle, der har udtrykt deres kondolencer. Alle disse hilsner har været en stor trøst i disse utroligt svære dage, skriver han i udtalelsen ifølge bt.dk, hvor han også beder alle om at respektere familiens privatliv i denne svære tid.

Charmayne "Maxee" Maxwell var i 1990'erne med i r'n'b-gruppen Brownstone, og hun nåede at blive 46 år gammel. Charmayne og Soulshock var gift i 20 år.

Sponsoreret indhold