Hollywood7. april 2015

Maroon-5 forsangeren overfaldt af fan

Nogle gange kan begejstrede fans bare ikke komme tæt nok på deres store idoler.
Adam Levine fra det amerikanske rockband fik en fan lidt for tæt på sig til en koncert forleden
Adam Levine fra det amerikanske rockband fik en fan lidt for tæt på sig til en koncert forleden
 Foto: AOP



Det mærkede Maroon 5-forsangeren Adam Levine på egen krop, da en fan mandag aften under en koncert i Californien pludseligt invaderede scenen for at give den 36-årige sanger et kram. Det skriver Bang Showbiz.

LÆS OGSÅ: Adam Levines brud: Nu vil hun have børn!

Den kvindelige fan overraskede sangeren, der i første omgang skubbede hende væk, men efterfølgende lagde han armen om hende, indtil vagter kom for at eskortere den vilde fan af scenen.

Bagefter brugte Adam Levine lige et par ord til at reflektere over oplevelsen.

LÆS OGSÅ: Adam Levine: -Okay ikke at være sexet

- Det er så mærkeligt at have et smukt øjeblik, hvor man synger med lukkede øjne, og sekundet efter er der en person, der bare er helt oppe i ansigtet på en. Det er super skræmmende, sagde Adam Levine til de andre koncertgæster, der overværede øjeblikket.

Den populære sanger slap fra sit møde med den begejstrede fan med et mindre sår på øret, som kvindens negle var skyld i, men det var dog ikke nok til at få Adam Levine og de resterende bandmedlemmer til at stoppe koncerten.

Sponsoreret indhold