Mariah Carey poster nøgen-selfies - ikke alle er glade

(Foto: All Over)

De vækker som regel en del jubel og ”likes”, når de helt store stjerner vælger at dele letpåklædte billeder af dem selv på de sociale medier.

Dog er det ikke alle, der har jublet over de to nøgen-selfies, som den amerikanske sangerinde Mariah Carey for nylig lagde på sin Instagram-profil.

De to billeder viste stjernen nøgen – men dækket af sæbebobler – mens hun nød et karbad efter en lang dag.

Og det er ikke de mane sæbebobler, der irriterer en del af hendes over 4,1 millioner følgere.

Næh… det er i stedet det faktum, at 46-årige Mariah Carey er hoppet i karbadet med fuld makeup og stadig iført sine dyre diamantsmykker. For det er da for mærkeligt, mener flere af sine mange fans:

- For træt til at tage dine smykker af, inden du hoppede i badekarret?, spørger en Instagram-fan således, mens en anden skriver:

- Jeg elsker dig, Mimi, men helt ærligt … Hvem sidder i badet med ALT deres make-up på og ALLE de smykker?

- En voksen kvinde, der poster noget som dumt som det… ja…, lyder det fra en tredje

- Latterligt billede, elsker Mariah, hørte hendes musik mens jeg voksede op, men hav da lige lidt værdighed, hvor gammel er du?, spørger en fjerde bruger.

Hvad mener du? Er det dumt, at Mariah Carey lægger sådan en type billeder på sin Instagram-profil? Deltag i debatten nederst i artiklen.

Mariah Carey - billeder på scenen, rød løber og fra hendes Instagram-profil

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close