Hollywood4. juni 2018

Marcus og Martinus rystende nervøse før eksamen

Marcus og Martinus havde nerver på, da de skulle 'optræde' foran klasselæreren og 18 skolekammerater
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/marcus-og-martinus-04062018.jpg
 Foto: All Over Press
De 16-årige norske teenageidoler Marcus og Martinus er vant til at optræde for titusinde personer af gangen på koncertscenerne, men derfor kan de stadig få nerver på ved at at skulle 'optræde' for bare 19 personer.
Det siger de norske tvillinger, der er ekstremt populære og succesfulde i hele Skandinavien, i et interview med den norske avis, Verdens Gang. Det var ikke en intimkoncert for et eksklusivt inviteret publikum, der gjorde to populære knægte nervøse, men fremlæggelsen af en eksamensopgave for deres klassekammerater og klasselærer. De går i 10. klasse, men deres succes på musikscenen gør, at de i et vist omfang ikke kan følge undervisningen på skolen helt så ofte som klassekammeraterne. De seneste måneder har de været på turné i 14 lande, men de skal stadig følge undervisningen på 10. klassetrin, som de færdiggør i år.
Og så er det deres far, Kjell-Erik Gunnarsen, der må holde dem i ørerne. - Vi står op lidt før far, spiser morgenmad, laver lektier, laver interviews, og så er der et par timer med dansetræning, inden lydprøverne begynder, fortæller de til Verdens Gang. I juni afslutter de ti års skolegang. Og i den forbindelse har de netop afleveret en eksamensopgave, hvor de skrev om sprogudviklingen fra 1814 og frem til i dag. Og det var her, nerverne var ved at spille drengene et puds, da de skulle præsentere deres opgave for deres klasselærer og klassekammerater. – Jeg var så nervøs. Det er meget svært for mig. Jeg sagde det også til læreren: 'Det her klarer jeg ikke', siger Marcus til Verdens Gang. Til sommer skal de til Los Angeles, New York og London og arbejde med flere kendte navne inden for musikbranchen. Men deres skolegang fortsætter efter sommerferien, hvor de tager fag på enkeltfagsbasis på Ungdomsskolejn i Trofors i Norge, hvor de bor og har deres fristed. - Far og skolen tager et møde og laver et oplæg, så skolegangen passer med vores musikkarriere. – Vi begynder med matematik og naturfag først, fordi det er det, vi har sværest ved, så det vil vi gerne være færdige med først, siger tvillingerne. Deres seneste album 'Moments' er blevet streamet mere end 60 millioner gange. De har 1,5 millioner følgere på Instagram og bliver mødt af skrigende fans overalt de kommer frem.
Der er en overvægt af piger i fanskaren. Men de to teenageknægte påstår hårdnakket over for Verdens Gang, at de ikke tænker så meget på piger, selv om mange af deres tekster handler om netop piger. Det er karrieren og turnélivet, det drejer sig om. Helt 'nej' til piger siger de dog ikke. - Vi siger ikke nej, hvis en sød pige vil på date med en af os. Vi har bare ikke så meget tid til at tænke på det netop nu, siger Marcus og Martinus. Og en date med en fan er heller ikke utænkeligt. - Det er ikke noget problem, det kunne vi godt finde på, siger de to og sætter dermed flere hundrede tusinde pigehjerter i brand. Marcus og Martinus svarer på spørgsmål fra deres danske fans:
GALLERI - Marcus og Martinus besøger København:

Marcus & Martinus i København - november 2017

Sponsoreret indhold