Hollywood7. juli 2016

Maisie Williams: Sådan håber jeg Arya Starks fremtid bliver

Maisie Williams har et helt specielt ønske for sin karakter i "Game of Thrones"
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/21.23642419_0.jpg
 All Over Press

I “Game of Thrones” spiller Maisie Williams rollen som Arya Stark, der igennem serien har gået grueligt meget igennem.

Hun er helt sikkert den, der har udviklet sig mest i de seks sæsoner, der allerede har været vist. Først overværede hun sin fars halshugning og mistede de fleste af sine brødre, derefter mistede hun de fleste af sine venner, da hun flygtede fra King’s Landing.

Og efterhånden har Arya Stark udviklet sig til en lille morder i serien, men hvordan håber Maisie Williams selv, at hendes fremtid ser ud i ”Game of Thrones”?

Det spørgsmål har hun netop givet svaret på i et interview med det amerikanske ugeblad People.

- Jeg ville elske, hvis hun var en ”lone ranger” – lidt ligesom Sandor ”The Hound” Clegane. Jeg har ikke lyst til, at hun skal genforenes med sin familie, jeg synes ikke, at de er de samme mennesker længere, eller at hun er den samme person længere. Jeg tror, hun har bedre ved at være alene, fortæller Maisie Williams i interviewet.

Hvordan sæson syv kommer til at forløbe vides endnu ikke, men i går kom det frem, at premieredatoen ville blive rykket til senere i 2017. Begrundelsen for udskydelsen var, at vinteren er kommet, og derfor har produktionen brug for at optage om vinteren. På grund af denne udskydelse, kan de ikke nå at få den nye sæson færdig til april 2017.

Se flere billeder af Maisie Williams i galleriet

Maisie Williams fra "Game of Thrones" som Arya Stark

Sponsoreret indhold