Hollywood9. december 2013

Madonnas talentfulde datter

Lourdes Leon takker for ubetinget støtte
https://imgix.seoghoer.dk/media/c8fdd53f0bd64542acfdcfcb6f261b0e.jpg
 Foto: All Over



Ikke overraskende vakte det en del opsigt, da Madonna forleden troppede op på en skole midt i New York for at se sin datter i skolens udgave af musicalen "Grease".

Den populære sangerinde forsøgte ellers at holde lav profil, da hun besøgte LaGuardia High School med sine andre børn Rocco, David og Mercy for at heppe på datteren Lourdes Leon.

Selv om Madonnas 17-årige datter bruger det meste af sin tid på at designe modetøj, stod det efter hendes optræden klart, at hun også sagtens kan optræde på scenen. Ifølge Female First høstede den unge teenager nemlig en del ros for sin medvirken i den ikoniske musical.

Og de gode gener tager den unge Lourdes da heller ikke for givet. I aftenens program retter hun nemlig en særlig tak til sin mor og far.
- Hun vil gerne takke sine forældre af hele hjertet for at give hende gode råd og kærlighed - og for at støtte hendes passion med liv og sjæl, står der ifølge Female First i programmet.

Lourdes spiller rollen som den seje leder af pigegruppen "The Pink Ladies", Betty Rizzo, der i den originale version af "Grease" fra 1973 blev spillet af Stockard Channing.


Læs om Madonnas store hemmelighed lige her

Sponsoreret indhold