Hollywood28. september 2009

Madonna: Vil giftes med Jesus

Nej, sangerinden har ingen planer om at gå i kloster, hun vil såmænd bare sige ja til at være sammen med sin unge brasilianske elsker for evigt
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland09/september/madonna-giftes-med-jesus2-jpg.jpg

Det startede som en hed flirt, men nu har det åbenbart udviklet sig til sand og ægte kærlighed.

- Det kan gå begge veje. Men hvorfor ikke? Jeg kan helt sikkert se mig selv blive gift med ham. Det er bestemt en mulighed, fortæller den 51-årige sanger.

Hun har kysset på den 22-årige model Jesus Luz i omkring et år, men selv om de ikke har kendt hinanden så længe, er hun klar til at gå skridtet ud og blive fru Luz.

- Han er så sød. Han tjekker hele tiden, om jeg har det godt. Jeg burde nok gøre det samme, men I kender mig. Jeg tror, han har forstået, at jeg er en smule - hvad skal vi kalde det? - selvoptaget, afslører Madonna.

Hvis han falder på knæ for sin midaldrende kæreste, bliver det et enormt bryllup. Der vil ikke blive gået stille med dørene, når de 2 turtelduer skal fejre deres kærlighed.

- Hun ved, at det er det, Jesus vil. Hun har masser af dejlige minder fra begge sine tidligere bryllupper. Hun vil ikke stikke af og gøre det i al hemmelighed. Hun vil helt sikkert have en stor og helt fantastisk ceremoni, afslører en af parrets nære venner.

Madonna har stået i den hvide kjole 2 gange før. 1. gang blev hun gift med skuespilleren Sean Penn, og anden gang var den heldige gom instruktøren Guy Ritchie. Hun har børnene Lourdes, Rocco og adoptivbørnene David Banda, Mercy James.

Hun snakker dog ikke om, at hun skal til at have fælles børn med sin labre kæreste, der næsten er 30 år yngre end hun selv.

Sponsoreret indhold