Hollywood3. januar 2015

Madonna undskylder 'upassende' billeder

Blev kritiseret for at bruge kendisser som reklame
Blev kritiseret for at bruge kendisser som reklame
Blev kritiseret for at bruge kendisser som reklame
 Foto: AOP



På coveret til sit nye album "Rebel Heart" har Madonna bundet sit ansigt ind i en slags sort snor.

For at promovere albummet lagde sangerinden efterfølgende en lang række billeder op på sin Instagram-profil med historiske figurer, hvis ansigter på samme måde var bundet.

LÆS OGSÅ: Hackere angriber Madonna

Det drejede sig blandt andet om John Lennon, Martin Luther King, Nelson Mandela og Bob Marley.

Men billederne mødte øjeblikkeligt kritik fra Madonnas fans på Twitter, fordi hun brugte så vigtige historiske personer som del af en reklamekampagne. Og det undskylder den erfarne sangerinde nu for.

LÆS OGSÅ: Her er Madonnas store hemmelighed

- Undskyld! Jeg prøver ikke at sammenligne mig selv med nogen af disse personer. Jeg beundrer og anerkender blot deres rebelske hjerter. Det her er ikke kriminelt, en fornærmelse eller racistisk på nogen måde! skriver den 56-årige superstjerne på sin Facebook.

Denne episode er ikke det første kontrovers, der har været omkring Madonnas nye album. I december var hun nemlig offer for et hackerangreb, hvor seks numre fra hendes kommende plade blev lækket.

"Rebel Heart" kommer dog først officielt på gaden den 10. marts i år.

Sponsoreret indhold