Hollywood2. januar 2010

Madonna: I trekantsdrama

Den aldrende sangerinde er årsagen til bruddet mellem 2 verdensstjerner - se hvem her
Man skal ikke ringe og skrive for meget til Madonna, for så kan ens forhold ryge sig en tur
Man skal ikke ringe og skrive for meget til Madonna, for så kan ens forhold ryge sig en tur
 Foto: All Over

I omkring 8 måneder har den kønne skuespillerinde Kate Hudson, der er datter af Goldie Hawn, datet en af verdens bedst betalte sportsstjerner, den 35-årige baseballspiller Alex Rodriguez.

Men det er slut nu, for A-Rod, som han kaldes i amerikanske medier, kan tilsyneladende ikke komme sig over den flirt, han tidligere på året havde med 51-årige Madonna.

- Kate var ved at blive sindssyg af jalousi. Hun gav A-Rod 3 chancer til at stoppe med at kontakte Madonna, men da hun fandt ud af, at han stadig ringede og sendte beskeder til hende, så var det slut, fortæller en kilde i amerikansk presse.

Alex Rodriguez skrev for 2 år siden under på en 10-årig kontrakt til en værdi af cirka 1,4 milliarder kroner, så mon ikke han rimelig hurtigt finder en ny flamme til at erstatte 30-årige Hudson, medmindre han da slet ikke kan holde sig fra gode gamle Madonna.

Sponsoreret indhold