Annonce
Hollywood11. sep. 2008

Madonna: For fuld til at gå selv

Guy Ritchie måtte bære sin plørede kone ud fra pubben, hvor han holdt sin 40 års fødselsdag
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/madonna-fuld-1ny-jpg.jpg
Annonce

Det kan godt være sangerinden har mange års erfaring i at feste natten lang, men hun klarede kun en times tid, da hendes mand fyldte rundt i går aftes.

Allerede klokken 22 måtte filminstruktøren hjælpe sin berusede hustru ud til en ventende bil.
Han havde et fast greb om livet på den spændstige superstjerne, som vaklede usikkert hen til vognen.

Guy var bange for at gå glip af festlighederne og skyndte sig ind til vennerne igen.

Mens Madonna sov skønhedssøvn, var der noget mere spræl i hendes mand, som hylde sig selv til klokken 4 om morgen.
Humøret var højt hos gæsterne tilbage på pubben, da de sang med på "My Old Man's a Dustman" og klassikeren "It's a Long Way to Tipperary".


Blandt gæsterne var Stings kone Trudie Styler, David Gest og Kate Moss's kæreste Jamie Hince.

Annonce

Sponsoreret indhold