Hollywood2. oktober 2014

Maddie-sagen: Forældrene får dødstrusler

Nu vil britisk politi jagte bagmændene
Af af
Maddies forældre Kate og Gerry McCann får dødstrusler. Her står parret med en fantomtegning, der viser, hvordan deres datter ville se ud i dag
Maddies forældre Kate og Gerry McCann får dødstrusler. Her står parret med en fantomtegning, der viser, hvordan deres datter ville se ud i dag
 Foto: AOP



Forældrene til den forsvundne britiske pige Madeleine 'Maddie' McCann får så mange dødstrusler, at britisk politi nu går ind i sagen for at finde frem til de skyldige.

Det skriver det britiske medie Sky News.

En gruppe mennesker har på vegne af Kate og Gerry McCann indsamlet i omegnen af 80 sider med forskellige tweets, Facebook-opdateringer og beskeder på forskellige hjemmesider, der alle indeholder ubehagelige beskeder rettet mod forældreparret, hvis datter Maddie på mystisk vis forsvandt under en ferie i Portugal i maj 2007.

Beskederne er blevet sendt de seneste år fra forskellige internetbrugere, der alle mener, at forældreparret bærer skylden for deres datters forsvinden.

Ifølge Sky News indikerer flere af beskederne, at Kate og Gerry 'burde tortureres og dræbes', og at de 'må brænde op i helvede'.

Nogle af beskederne er tilmed rettet mod parrets to andre børn, et tvillingepar, der i dag er ni år gamle og som begge lå i det samme værelse i Portugal som Maddie, den aften hvor hun forsvandt fra sin seng.

LÆS OGSÅ: Minut for minut: Hvad skete der, den dag Maddie forsvandt?

LÆS OGSÅ: Ny rapport: Derfor gik Maddie-eftersøgningen galt

LÆS OGSÅ: Maddie-sagen: Er det ved at være sidste udkald for efterforskerne?

Enkelte af de hadefulde internetbrugere påstår endda at bo tæt på forældreparret i Leicestershire og har endda offentliggjort flere følsomme oplysninger om, hvordan Kate og Gerry bevæger sig rundt i deres lokalområde i hverdagene.

- Vi er meget bekymrede over, at nogle måske kunne finde på at handle på disse beskeder og nogle af disse trusler. Vi vil ikke kunne leve med os selv, hvis der skete noget, siger hovedmanden bag de 80 indsamlede sider.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/84caa74e5db543c1a7b060193943d434.jpg



Det sidste billede af Maddie blev taget om formiddagen den dag, hun forsvandt (Foto: AOP)


Lørdag 3. maj var det præcis syv år siden, at den dengang 3-årige Madeleine 'Maddie' McCann sporløst forsvandt fra sin seng, mens hun var på ferie med sine forældre og venner i ferieområdet Praia da Luz i Portugal.

Forældrene Kate og Gerry McCann havde siddet mindre end 50 meter fra ferielejligheden og nydt et glas vin med en flok venner - og ikke bemærket, at Maddie forsvandt fra værelset, hvor også hendes to mindre tvilling-søskende lå og sov.

Portugisisk politi meddelte fra start, at de efterforskerede sagen som en kidnapning og efterlyste vidner, der havde set noget mistænkeligt i dagene op til forsvindingen 3. maj 2007. Men trods tusindvis af henvendelser fra borgere, kom politiet aldrig så langt, at de kunne tilbageholde nogen.

Sagen er af britiske medier blevet sammenlignet med Prinsesse Dianas død (i august 1997, red.) på grund af den store mediebevågenhed, og kendisser som blandt andre David Beckham, Paven og J K Rowling har alle presset på for at få sagen undersøgt til bunds af myndighederne.

Presset har været så stort, at britisk Scotland Yard i maj 2011 iværksatte 'Operation Grange', som minutiøst gennemgik de over 30.000 sider dokumenter.

Efterforskningen fik i juli 2013 Scotland Yard til at indlede jagten på 38 mistænkte fra fem forskellige lande. Flere af de mistænkte er tidligere sexkrænkere, som befandt sig i Praia da Luz-området.

Chefanklageren i Scotland Yard Andy Redwood udtalte sidste år, at der er håb:

- Jeg tror, der er en chance for, at hun er i live, fortalte Andy Redwood på et pressemøde.

Sponsoreret indhold