Hollywood8. september 2018

Blev kun 26 år: Mac Miller er død

Rapperen Mac Miller er død. Han blev 26 år gammel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega55490_008.jpg
 Foto: MEGA

Rapperen Mac Miller er død. Han blev 26 år gammel.

Det skriver flere amerikanske medier. Blandt andet E!Online og TMZ.

Ifølge TMZ er det en overdosis, der har taget livet af Mac Miller.

Han blev fundet død i sit hjem i San Fernando Valley i Californien fredag formiddag.

Det var en af hans venner, der ringede til alarmcentralen.

Mac Miller har tidligere kæmpet med et stofmisbrug. Det er altså det, der nu har taget livet af ham.

Artiklen fortsætter efter Mac Millers sidste Instagram-billede

Mac Miller var indtil i foråret kæreste med Ariana Grande.

Efter bruddet fortalte Mac Miller, hvordan han havde det.

- Livet er stressende. Så selvfølgelig er det en stressende tid. Du ved, jeg var forelsket i en. Vi var sammen i to år. Vi arbejdede os igennem gode og dårlige tider, stress, og alting. Og så sluttede det, og vi rykkede begge videre, og det er så simpelt, fortalte han i et interview i juli.

Ariana Grande har endnu ikke reageret på sin ekskærestes død.

Mac Millers død kommer blot få uger før, han skulle have været på en stor turné i USA. Efter planen skulle den være begyndt i San Francisco den 27. oktober.

Rapperens seneste album havde titlen Swimming og udkom i sommer. Den opnåede en tredjeplads på de amerikanske hitlister

Sponsoreret indhold