Hollywood26. marts 2002

LIZA MINELLI: RENT EVENTYR

Sjældent har man oplevet et så smukt, romantisk og eventyrligt bryllup, som da 56-årige Liza Minnelli blev gift med Broadway-produceren, David Gest, 48, i den 150 år gamle kirke, Marble Collegiate Church på Fifth Avenue i New York. Gæstelisten på 850 personer talte et sandt overflødighedshorn af stjerner fra filmens, musikkens, TVs og modens verden. Så mange, at det næsten lignede en helt Oscar-galla. ”Det er vores venner. Hvem ellers skulle vi invitere til vores bryllup”, sagde brudeparret. De mange inviterede gæster kom til at vente næsten en time, inden bruden,
https://imgix.seoghoer.dk/media/be4c2026d784440087d2cfaec9ec4487.jpg

Liza Minnelli, endelig gik op ad kirkegulvet til den nervøse David Gest - alt imens Nathalie Cole sang "Unforgettable" og to brudepiger og to brudesvende gik foran og strøede hvide roser. Mens David Gest kun havde to forlovere, nemlig Tito og Michael Jackson, havde Liza Minnelli ikke færre end 14, bl.a. Elizabeth Taylor, Petula Clark, Mia Farrow, Janet Leigh, Gina Lollobrigida og Claudia Cardinale. Liza og David gav hinanden en langt og varmt kys, inden præsten, Arthur Caliandro, kunne begynde ceremonien, og i sin tale bl.a. sagde: - Hvad Liza og David søger, er et ægteskab fyldt med kærlighed, ømhed, lidenskab og lykke, hvor de føler sig trygge i forholdet til hinanden. Men i et ægteskab kan man ikke undgå at såre hinanden, men når kærligheden er stor, er tilgivelsen også nær, sagde præsten, som også videregav et helt personligt råd, som han havde fået af sin far, da han selv blev gift: - I vil begge opleve at blive vrede og sure på hinanden. Bare sørg for, at I ikke gør det på samme tid … Se den store reportage i SE og HØR.

Sponsoreret indhold