Hollywood15. januar 2023

Lisa Maries død er seneste kapitel i historien om Presley-familiens forbandelse

Der er desværre en lang historik af tragiske historier forbundet med Presley-familien
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Millionerne ruller ind: Afdøde stjerner tjener stadig kassen
 Video: SE og HØR

I nat kom det frem, at Lisa Marie Presley er død efter et hjertestop. Stjernen, der er eneste barn af legenden Elvis Presley, blev 54 år og fundet af sin familie – præcis som hun selv fandt sin 42-årige far i 1977 – og døde på hospitalet med sin mor, Priscilla Presley, ved sin side.

Historien er en del af en længere fortælling om Presley-familien, som ser ud til at være ramt af en forbandelse. I hvert fald tegner der sig et billede af en familie, der oplever mange tragiske ulykker.

Fans mener ifølge Daily Mail, at forbandelsen tog sit afsæt tilbage i 1935, da Elvis Presleys' tvillingbror Jesse Garon blev dødfødt, kort før Elvis kom til verden. Nærmere bestemt mener de, at en stavefejl på Jesses gravsten, hvor hans navn blev stavet "Jessie" er skyld i den række af tragedier, der siden er regnet ned over familien.

Elvis' mor døde af druk

Elvis Presleys mor, Gladys Love Smith, døde som 46-årig efter mange års alkohol- og pillemisbrug, der begyndte, da hun mistede sin ene søn ved fødslen. Nogle mener derfor, at hun døde af et knust hjerte.

Gladys havde tre brødre, som også alle døde i deres 40'ere – af hjertesvigt eller lungekomplikationer.

Fans mener, at Presley-familien har været ramt af en forbandelse, siden Elvis' fødsel.
Fans mener, at Presley-familien har været ramt af en forbandelse, siden Elvis' fødsel.
 Foto: MEGA

Elvis Presley var afhængig af piller og junkfood, da han døde i 1977.

Til hans begravelse pløjede en bil gennem den folkemængde, der havde samlet sig foran hans hjem, Graceland, hvilket slog to unge, kvindelige ihjel – og senere forsøgte gravrøvere at stjæle liget.

Elvis Presleys far, Vernon, døde af hjertestop i 1979 i en alder af 63. Det var to år efter, hans søn døde.

I 2020 købte Lisa Marie Presley et hus i Calabasas i Californien, og kun fire måneder efter tog hendes søn, Benjamin Keough, sit eget liv på stedet. Han blev 27 år.

I august 2022 skrev hun om hans død i magasinet People:

– Jeg kan forstå, hvorfor folk gerne vil undgå en, når en forfærdelig tragedie har ramt. Især en forælder, der har mistet sit barn, for det er absolut ens værste mareridt.

Sponsoreret indhold