Hollywood4. juni 2017

Lionel Richies bassist stikker sig selv med kniv i narko-rus

Lionel Richies bassist, Ethan Farmer, blev tirsdag hastet på hospitalet, efter at han havde stukket sig selv gentagne gange med en kniv i en narkorus
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lionel_richie.jpg
 (Foto: All Over)

Lionel Richies bassist, Ethan Farmer, blev tirsdag fundet i en stor blodpøl i en lejlighed i San Fernando Valley.

Ifølge det amerikanske medie TMZ var det den 42-årige bassist, der selv havde påført sig de uhyggelige skader.

Ifølge det amerikanske medie havde Ethan Farmer ”stukket sig selv flere gange med en kniv”, efter at han havde indtaget stoffer, formentlig pot brownies eller hashkager.

https://imgix.seoghoer.dk/21.22203432.jpg
 (Foto: All Over)

Ethan Farmer. Foto: All Over

Ethan Farmer, der også har turneret sammen med New Kids on the Block, havde angiveligt besøg af en flok venner, som han indtog stofferne sammen med. På et tidspunkt blev han dog voldelig – og endte med at stikke sig selv flere gange med en kniv.

Da ambulancen ankom, fandt de ham i en stor blodpøl på gulvet.

Ethan Farmers tilstand er uvis, men ifølge TMZ var han stadig indlagt fredag aften.

Sponsoreret indhold