Hollywood24. juli 2017

Linkin Park sørger efter forsangers død: Dine dæmoner var en del af pakken

De resterende medlemmer af Linkin Park udtrykker nu deres store sorg over tabet af Chester Bennington i en besked på Twitter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.23622067.jpg
 Foto: All Over Press

Da Chester Bennington tidligere på ugen blev fundet død i sit hjem, mistede et af USA's største rockbands også deres elskede forsanger.

Siden 1999 havde Chester Bennington været forsanger i Linkin Park, der har udgivet store hits som "In The End" og "Numb".

Men nu har han altså sunget sin sidste sang for gruppen.

Tilbage sidder 4 knuste bandmedlemmer og sørger over deres gode vens død.

I et opslag på Twitter har gruppen delt en sidste besked til deres elskede bandmedlem.

Og det er utroligt rørende ord, der kommer fra Linkin Park-drengene.

Her skriver de blandt andet, at deres hjerter er knust.

- Vi forsøger at overbevise os selv om, at de dæmoner, der endte med at rive dig væk fra os, altid har været en del af pakken. Det var trods alt den måde, du sang om de dæmoner på, der fik alle til at forelske sig i dig i første omgang, skriver de blandt andet.

Chester Bennington har tidligere selv talt åbent om sine problemer med misbrug og selvmordstanker.

Han har blandt andet beskrevet sin hjerne som et farligt nabolag, han ikke skal gå i alene.

Men tankerne endte altså med at blive for meget for den populære musiker.

Han endte sine dage i sit hjem, hvor han hængte sig selv den 20. juli. Chester Bennington blev kun 41 år gammel.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.8967477b.jpg
 Foto: All Over

Han efterlader sig en kone og seks børn, og dem har Linkin Park-medlemmerne også nævnt i deres hilsen til deres afdøde ven.

- Talinda og familien vil have, at hele verden skal vide, at du var mand, søn og far. Familien vil aldrig blive hel uden dig, skriver de.

Inden sin død nåede Chester Bennington dog at færdiggøre indspilningerne til et kommende afsnit af "Carpool Karaoke" hvor han altså medvirker sammen med resten af gruppen.

Linkin Park skulle have startet en nordamerikansk turné, som nu er blevet aflyst.

Det er stadig usikkert, hvad der nu skal ske med bandet, efter førsangeres død. Men grupper forsikrer deres mange fans om, at de har elsket hvert et øjeblik med Chester Bennington.

- Vores kærlighed til at lave og optræde med musik er uudslukkelig. Vi ved endnu ikke, hvilken vej vores fremtid vil tage os, men vi ved, at hvert enkelt af vores liv blev gjort bedre af dig. Tak for den gave. Vi elsker dig og vi savner dig så meget, slutter gruppen af i deres besked.

Sponsoreret indhold