Hollywood1. juli 2008

Lindsay Lohan: Viser lesbisk kærlighed

Skuespillerinden og hendes vendinde Samantha Ronson sætter fart på rygterne om, at de to er mere end venner
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/lindsaylohan-lesbisk1-jpg.jpg
 Foto: All Over

Rygterne om at smukke 21-årige Lindsay Lohan er lesbisk, og at kæresten skulle være Samantha Ronson har længe svirret i Hollywood. Nu bærer de selv yderligere brænde til bålet, forleden gik de nemlig atter rundt hånd i hånd. Denne gang på et filmset.

Filmstjernen, der har optrådt i diverse skanaler blandt andet på grund af sit narkomisbrug, vil hverken bekræfte eller afkræfte om de to piger bare er venner eller kærester.

Lindsay Lohans familie nægter at udtale sig om datterens kærlighedsforhold. Lindsays far kom dog for nogen tid siden til at tale over sig da han sagde, at de to faktisk er i et lesbisk forhold.

Lindsays mor og søster gik dog med det samme ud og sagde, at de to kun var rigtigt gode venner.

Hemmelig søster
Skandalerne vælter i øjeblikket ned over Lohan-familien. For et par dage side, stod en Kristi Kaufmann frem og sagde at hun havde haft affære med Lindsays far Michael Lohan og at de to havde en hemmelig datter sammen. Datteren hedder Ashley og er i dag 13 år.

Ashley blev født mens Michael stadig var gift med Lindsays mor, og derfor forsøgte han at holde datteren skjult.

Til at begynde med lod Michael sig overbevise om, at han var far til Ashley, men da han blev konfronteret af medierne, nægtede han at være far til hende.
Nu har Michael Lohan fået foretaget en DNA-test for at få faderskabet fastslået.

Han skulle få svar på prøven i løbet af et par uger.

Sponsoreret indhold