Hollywood27. maj 2008

LINDSAY LOHAN: KYSSER MED PIGEKÆRESTEN

Mor Dina benægter gang på gang, at datteren er lesbisk. Selv synes Lindsay Lohan dog at være ligeglad med mors benægtelser
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/lindseykys1-jpg.jpg

Billeder fra Cannes i sidste uge levner ingen tvivl om, at det er "hot" mellem 21-årige Lindsay Lohan og hendes meget nære veninde Samantha Robinson.

Lindsay og Samantha, som er erklæret lesbisk, var til fest hos rapperen P. Diddy på en yacht i Cannes' havn. Her krammede og kyssede de to turtelduer natten væk, indtil de hånd i hånd forlod stedet tidligt om morgenen.

Ifølge Ekstra Bladet fortæller en gæst til festen, at de kysseglade piger tydeligt ligner og opfører sig som et storforelsket par.

Ud over at kissemisse forsøger Lindsay Lohan angiveligt at få karrieren tilbage på sporet efter et rædselsår med druk, sprituskørsel og stofmisbrug.

Men der skal altså også være plads til kærligheden.

- Eller hvad, mor Dina?

Sponsoreret indhold