Hollywood8. juli 2008

Lindsay Lohan: Jeg er kæreste med Samantha!

Skuespilleren bekræfter for første gang sit lesbiske forhold til den engelske DJ Samantha Ronson
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/lohan-sam-jpg.jpg
 Foto: All Over

De to piger har kendt hinanden i et par år og er i den senere tid blevet set oftere og oftere sammen. Typisk i situationer, hvor det var tydeligt, at de har et overordentligt tæt forhold.

Men indtil nu har 22-årige Lindsay ikke ville indrømme, at forholdet til Samantha var mere end et ganske almindeligt venskab.

Lohans seneste udmelding til The Mirror viser dog, at den spinkle skuespiller, der i det seneste år har haft en gevaldig nedtur, endelig har valgt at springe ud.

- Jeg ønsker bare at få et godt år og fortsætte ad den gode vej, jeg befinder mig på. Jeg vil bare være sammen med den person jeg elsker og min familie, siger hun til avisen.

Udtalelsen kommer samtidig med, at Samantha har lagt et billede, hvor hun kysser med Lindsay på sin MySpace-profil.

Lindsays venner er ikke i tvivl om, at forholdet er godt for Lindsay, der har haft et par turbulente år med flere indlæggelser til afvænning for druk og stoffer, fortæller en ven til The Mirror.

Sponsoreret indhold