
Lily Collins chokerer til modeuge i New York: - Hvad er der sket med hende?

LÆS OGSÅ: Lily Collins i modvind: Fans er rasende
Lily Collins gjorde et spektakulært comeback til modeugen efter hele 15 års fravær, men det var ikke kun hendes glitrende outfit, der stjal rampelyset – det var hendes krop.
Den 36-årige Emily in Paris-stjerne, som i januar blev mor for første gang med sin mand, instruktøren Charlie McDowell, dukkede fredag op til Calvin Kleins show under New York Fashion Week i ægte wow-outfit.
Hun fuldendte looket med sølvstiletter og en matchende taske og satte sig smilende på forreste række ved siden af superstjernen Rosalía.
Men selvom Lily så ud til at være i højt humør, er det en helt anden historie, der efterfølgende har taget fart online.


Billederne af Collins har nemlig fået fans til at udtrykke bekymring i forhold til hendes vægt.
"Lily er alt for tynd," skriver en fan, mens en anden skriver: "Jeg frygter, hun knækker som Bella Swan i Breaking Dawn."
"OMG, hvad sker der med Lily? Hun er hud og ben," lyder det fra en tredje, mens en fjerde tilføjer, at hun naturligvis er smuk som altid, men "jeg håber virkelig, at hun er okay."
Collins har tidligere været åben om sit vanskelige forhold til kroppen, og derfor rammer fansenes bekymringer ekstra hårdt.
Lily Collins har lige nu travlt med de sidste optagelser til femte sæson af Netflix-hittet "Emily In Paris".
Seriens kommende sæson forventes at få premiere på streamingtjenesten den 18. december.
