Hollywood15. februar 2018

Lena Dunham har fået fjernet livmoderen

Den 31-årige "Girls"-stjerne lider af endometriose og har som følge heraf fået fjernet sin livmoder
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/lena_dunham.jpg
 Foto: All Over Press

"Girls"-stjernen Lena Dunham, 31, har fået fjernet sin livmoder. Det fortæller hun selv i et essay i marts-nummeret af magasinet Vogue.

Skuespilleren og forfatteren har i mange år lidt af endometriose, som er forekomst af livmoderslimhinde udenfor livmoderen, og har i et årti kæmpet med uudholdelige smerter. Som følge heraf valgte Dunham i efteråret at få fjernet sin livmoder - Lena Dunham fortæller i sit essay, at det er hendes niende operation i forbindelse med endometriose.

Lægerne var dog ikke meget for at foretage en såkaldt hysterektomi på så unge en kvinde, da det blandt andet har indflydelse på, om man kan få børn.

- Med smerter som disse vil jeg aldrig være i stand til at være nogen mor, skriver Lena Dunham som begrundelse for at få fjernet sin livmoder i så ung en alder.

- Selv hvis jeg kunne blive gravid, så er der ikke noget, jeg kan tilbyde, tilføjer stjernen.

Før hun fik fjernet sin livmoder, skulle Lena Dunham derfor taler med to psykoterapeuter for at sikre sig, at hun ikke ombestemte sig.

I sit essay i Vogue fortæller Lena Dunham, at hun bestemt ikke har opgivet drømmen om at blive mor. Uden en livmoder kommer hun dog ikke til selv at bære et barn, men lægerne har ikke fjernet hendes æggestokke.

- Din hjerne er ikke klar over, at resten af "apparatet" er væk. I teorien bliver den ved med at fyre æg afsted hver måned, skriver Lena Dunham i sit Vogue-essay.

- Adoption er en spændende mulighed, som jeg med alle kræfter vil forfølge. Men jeg ville gerne have den mave (gravid mave, red.). Jeg ville gerne vide, hvad ni måneders symbiose ville føles som, skriver Lena Dunham, der også fortæler, at det var en "sorg" at erkende, at hun aldrig fik mulighed for at bære sit eget barn.

I starten af det nye år kom det frem, at Lena Dunham var blevet single.

Hun og kæresten Jack Antonoff, 33, var gået fra hinanden efter fem år sammen.

Det bekræftede flere kilder over for ugebladet People, og en kilde betegnede bruddet som "venskabeligt".

Parret mødte hinanden på en blind date tilbage i 2012, og det var så vellykket et stævnemøde, at Bleachers-guitaristen hurtigt åbnede op over for TV-stjernen, "for når du virkelig kan li' nogen, så vil du ha', at de ved alt om dig", fortalte Antonoff til Vulture tilbage i 2014.

Hurtigt efter flyttede parret sammen i Dunhams hjem i Brooklyn, og parret har en hund sammen, som endda har sin egen Instagram-profil.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det sidste billede Lena Dunham uploadede på sin Instagram- profil af hende og kæresten var i oktober 2017.

Der florerede ofte rygter om, at parret, der var sammen i over 5,5 år, var blevet forlovede, men selv sagde de, at de først ville blive smedet, når vielse af homoseksuelle var lovligt i alle 50 amerikanske stater.

Da det blev lovligt i 2015, indrømmede Dunham, at hun følte et pres angående det at blive gift med kæresten.

- Jeg mener, vi har en hun sammen. Vi ejer et hjem sammen, men ægteskab er en stor ting, fortalte Lena Dunham, da hun var gæst hos Ellen DeGeneres tilbage i oktober 2015. Dog tilføjede hun også, at hun så frem til at gifte sig med Antonoff "på et tidspunkt".

Sponsoreret indhold